En hverdag i trækronerne: Alt om arbejdet som arborist

Elsker du at bruge din krop? Drømmer du om en hverdag højt oppe i trækronerne – gerne med en motorsav i hånden? Og er du glad for træer fra rod til top? Så er arbejdet som arborist noget for dig!

Forside - Skov og natur - Arborist

Skov og natur

Arbejdet som arborist

En arborist er en professionel, der specialiserer sig i træpleje og -vedligeholdelse. Deres hovedansvar er at tage sig af træer, sikre deres sundhed og trivsel samt beskæftige sig med beskæring, fældning, og generel træpleje.

En af de primære opgaver for en arborist er beskæring af træer. Beskæring er afgørende for at fjerne døde eller farlige grene, forme træet, forhindre sygdomme og skadedyrsangreb samt forbedre træets generelle struktur og æstetik. Som arborist kommer du til at bruge specialværktøj og teknikker for at udføre beskæring sikkert og effektivt.

Arborister udfører også træfældning, når det er nødvendigt. Fældning af træer kræver præcision og sikkerhed, da det kan være farligt, hvis det ikke udføres korrekt. Under uddannelsen vil du få viden om, hvordan man fjerner træer sikkert og undgår skader på omgivelserne.

Vælger du at specialisere dig som arborist, kommer du til at spille en central rolle i at fremme bæredygtig træpleje og bevarelse af grønne områder i byer.

Vil du høre mere om karrieren som arborist? Klik dig ind på vores karriereportrætter eller besøg virksomhederne lige her!

Victor fra Stub og Gren

Arboristen, der elsker udfordringer

Som lærling med speciale i arborist hos Stub og Gren er Victor altid klar på at tage arbejdet ud i det fri. For ham handler det om at klatre højt op i trækronerne, mærke vinden i ansigtet og nyde den fantastiske udsigt. Men arbejdet som arborist handler ikke kun om eventyr; det er også teori og praksis kombineret i én.

Victor oplever alsidighed i sit arbejde, hvor ingen dag er ens. Han nyder friheden ved at være udendørs, og det stærke sammenhold med sine kolleger er en ekstra bonus. For Victor handler det om at kombinere sin hobby med sit arbejde – og det er dét, der gør det hele så specielt.